EXPLORARMI BIBLIOTECA
searchclose
shopping_cart_outlined
exit_to_app
category_outlined / Ciencia
Alt om videnskabAlt om videnskab

Alt om videnskab Fortid og Fremtid

Alt om videnskab er et magasinserie, som giver et dybdegående indblik i videnskabens forunderlige verden. Alt om videnskab magasinerne består af mere end 148 sider og er dermed dobbelt så stort som et normalt magasin. De mange spændende artikler bliver bakket op af flotte billeder og illustrationer, hvilket er med til at gøre læseoplevelsen mere lærerig og interessant.

País:
Denmark
Idioma:
Danish
Editor:
Aller Media A/S
Leer Máskeyboard_arrow_down
COMPRAR NÚMERO
US$ 11,89
SUSCRIBIRSE
US$ 35,66
6 Números

EN ESTE NÚMERO

access_time1 min.
fortid & fremtid

Er du klar til at fylde hjernen med interessante fakta om verden omkring dig? Klar til at få pirret nysgerrigheden – og få svar på spørgsmål, du slet ikke vidste, at du havde? Bogen, du holder i hånden, indeholder spændende læsestof i et sprog, alle kan forstå. Vi forklarer komplicerede fænomener med gode illustrationer for at vise dig, hvordan ting i verden hænger sammen. Når du læser »Alt om Videnskab: Fortid & Fremtid«, kan du udforske verden gennem seks spændende og inspirerende emner: Forskning, teknologi, miljø, transport, rumfart og historie.Artiklerne dækker et bredt spektrum af forskellige temaer. Bliv klogere på alt lige fra magnetiske superkræfter til mærkelige dyrearter, robotter og virtuel virkelighed. Undrer du dig for eksempel over, hvad vi ved om Mars, eller hvordan det kan blive at…

access_time1 min.
magnetiske superkræfter

1912 – det år den første superledende magnet blev lavet 603 km/t – tophastigheden på det japanske magnet-tog -197°C – så kold var magneten i prototypen til Lexus’ flyvende skateboard Fe, Ni,Co – de tre magnetiske grundstoffer: Jern, nikkel og kobolt I tusindvis af år har folk kendt til magnetisme, men i lang tid vidste man kun ganske lidt om det. De gamle civilisationer i Hellas og Kina kendte til en naturlig, magnetisk sten, der blev fundet i byen Magnesia i Lilleasien – navnet magnet stammer måske fra det græske magnetos, der betyder sten fra Magnesia. Kineserne kaldte den «sten som kan give nålen retning» og senere blev magnetstenen, der i dag kaldes magnetit, også brugt til at bygge kompas. I middelalderen kom kompasset til Europa, og sømændene tog…

access_time1 min.
hvad gor et materiale magnetisk?

»Er der nok af disse single-elektroner, der snurrer i samme retning, vil de tilsammen danne et magnetisk felt« Vores forfædre brugte det naturlige magnetiske mineral magnetit til at lave primitive kompasser. Elektricitet og magnetisme hænger sammen. Positivt og negativt ladede partikler er hele tiden i bevægelse og danner dermed et magnetisk felt, der cirkulerer i strømmens retning. Magnetfeltet påvirker andre ladede partikler, som forsøger at passere og tvinger dem til at skifte retning. Men partiklerne behøver ikke nødvendigvis at bevæge sig langs en elektrisk ledning – selv bittesmå partikler er nok. Hvert enkelt elektron i hvert eneste atom snurrer rundt om sin egen akse, og den bevægelse skaber et magnetisk felt på grund af den negative ladning. Derfor kan vi sige, at hver eneste elektron egentlig er en lille…

access_time1 min.
sådan virker et magnetfelt

1 Poler En magnet har to poler – en nordpol og en sydpol.2 Magnetfelt Feltet rundt om magneten strækker sig i alle retninger og påvirker alle ladede partikler.3 Kraftlinjer Jernspåner er magnetiske, så de vil lægge sig langs magnetfeltets usynlige kraftlinjer. 4 Modsætninger tiltrækkes Når to magneter vender i hver sin retning, vil de tiltrækkes af hinandens magnetfelt.5 På rad og række Jernspånerne lægger sig på rad og række mellem nord- og sydpolen. 6 Ens poler frastøder hinanden Når to magneter ligger med samme pol mod hinanden, vil magnetfelterne frastøde hinanden.7 Ingen steder at gå hen Jernspånerne trækkes fra hinanden, fordi de to magnetfelter påvirker hinanden.…

access_time1 min.
hvorfor er magneter sa vigtige?

Størstedelen af den elektricitet, vi bruger, bliver produceret ved hjælp af elektromagneter – for uanset om udgangspunktet er kul, olie, vind eller bølger, skaber vi strøm ud fra de samme grundprincipper.Det er også magneterne i elektriske motorer, der får bilhjul og vaskemaskine-tromler til at dreje rundt, de driver køleskabskompressorer og meget mere. Magneter bruges også til at producere de vibrationer, der skaber lyd i en højttaler eller et par høretelefoner, og det er dem, der krypterer data i magnetstriben på dit betalingskort, og som lagrer information på din harddisk.Forskere bruger magnetisme, når de skal studere universet. I laboratorier bruges magnetisme til at undersøge kemiske strukturer via kernemagnetisk resonans (MR), og den samme teknologi gør det muligt for læger at se ind i menneskekroppen uden at operere.Uden magneter ville verden…

access_time1 min.
magneter i industrien

I industrien bruges magneter ofte til at fjerne uønsket metal. Under produktion af mad og medicin kan magneter for eksempel fjerne farlig forurening som løse bolte eller metalflager fra maskinerne. Inden for minedrift placeres store magneter over bælterne for at snuppe jernværktøj, nagler eller andre løse genstande, der kan skade maskinerne. Genbrug Jern og nikkel bruges i tusindvis af hverdagsprodukter og er derfor lette at genbruge. Af eller på Kranføreren kan løfte og slippe metallet ved at tænde og slukke for elektromagneten. Elektrisk strøm Elektricitet strømmer gennem aluminiumspolen på elektromagneten, så der dannes et magnetfelt. Elektromagnet Aluminiumstråd forstærker elektromagneten, så den er stærk nok til at løfte det tunge metalskrot. Magnetisk skrot Både jern, nikkel og stål er magnetisk, så skrot, der indeholder et…

help