Sommaire pour Nr. 30 de Dossier

I dette nummer af Dossier åbner forfatterparret Siri Hustvedt og Paul Auster døren til deres hjem i Brooklyns Park Slope-kvarter – et byhus med gyldne parketgulve af flettet egetræ og høje vægpaneler. ”Ikke dårligt for et par poeter,” sagde Paul Auster, da de fik nøglen til deres nye hjem i begyndelsen af 1990’erne. Jeg bliver altid en smule jaloux på folk, der har boet det samme sted det meste af deres liv. For indtil videre har jeg haft 17 forskellige adresser. Men eftersom det kun er ét af stederne, jeg savner, kan jeg konkludere, at det ikke er vægge og rammer, jeg knytter mig til, men derimod de ting, der omgiver mig. Som spisebordet, jeg har arvet fra min mormor, der fik det af min gavmilde klassekammerats mor, da hun…

Født 17. august 1977, dansk mor, egyptisk far. Uddannet fra Statens Teaterskole i 2002 og instruktør fra Den Danske Filmskole i 2009. Debuterede som spillefilmsinstruktør i 2015 med ’Lang historie kort’, som bl.a. vandt en Bodil for bedste manuskript. Hendes anden spillefilm, ’Dronningen’, har høstet anmelderroser både herhjemme og i udlandet. Filmen har bl.a. vundet publikumsprisen på Sundance-festivalen i USA. I Danmark var hun den første kvinde, der modtog Robert-prisen for ’Årets instruktør’. Har også instrueret afsnit af ’Arvingerne’, ’Herrens veje’, ’Ulven kommer’ og senest Netflix-serien ’The Crown’, der har dansk premiere i efteråret 2022. Hun har været gift med forfatter og radiovært Hassan Preisler, som hun har datteren Sonia på 11 år med. I dag danner hun par med filmproducer Mikael Rieks.…

Hjemme, Vesterbro Jeg har rappet, siden jeg var 15 år gammel. I starten var det sådan noget integrationsrap om racisme og om brune og hvide. Men på et tidspunkt sagde min mor til mig, at jeg skulle prøve at lade være med kun at rappe om at være indvandrer. Prøve at være et helt menneske og rappe om nogle andre ting. Den sætning satte sig fast i mig og blev til ringe i vandet. Med tiden ville jeg anerkendes for mine meritter og ikke bare for min hudfarve eller min etnicitet, og jeg tror, at det med tiden nåede til et punkt, hvor jeg kom til at underkende, at min baggrund også fylder noget for mig selv. Jeg kan jo ikke løbe fra, at jeg er brun eller fra mine…

DA PAUL AUSTER var 14 år gammel, så han sin ven dø. De var på sommerlejr lidt uden for New York, blev fanget på en mark af en strid regnstorm, og netop som drengene krøb under et pigtrådshegn for at søge tilbage mod lejren, slog lynet ned og dræbte hans kammerat på stedet. ”Jeg var ikke længere væk fra ham, end vi to er fra hinanden nu. Mine fingerspidser var kun et par centimeter fra hans tæer …” Et kort øjeblik forsvinder stemmen næsten fra den amerikanske stjerneforfatter, for her mere end tres år senere kan han stadig ane sin vens forvredne mund i græsset. Og øjnene, der er halvt åbne, halvt lukkede. Døden har altid været ufatteligt tæt på Paul Auster. Både i hans liv og i hans forfatterskab.…

MIN KALENDER har været det rene vanvid det seneste år. Jeg har pendlet mellem Danmark og England for at instruere to afsnit af den kommende sæson af Netflix-serien ’The Crown’ – og på en stor produktion er utrolig mange menneskers kalendere filtret ind i hinanden, også når vi ikke optager, så til tider har det været et kompliceret logistisk puslespil at få det hele til at gå op, og så midt i en pandemi. Indimellem kan jeg godt blive ramt af en udtalt magtesløshed over ikke at have indflydelse på min egen tid, når jeg arbejder på en film eller en tv-serie Men jeg har altid svært ved at slippe mine projekter og holder fast i rattet, indtil der er nogen, der fjerner hver finger – én efter én. Når…

MIN BARNDOM var fyldt med biler. Jeg voksede op i New Zealand, og min far havde en hi-fi-audio-virksomhed, hvor han reparerede højtalere. I weekenden reparerede han biler, Volvoer fra 80’erne og 90’erne. Volvoer er stort set den eneste bil, min familie har ejet. Fra jeg var ret lille, var jeg med i værkstedet. Indtil jeg selv fik kørekort, var jeg mest interesseret i at finde løsningen på forskellige mekaniske problemer, og den måde at tænke på og det ingeniørsind er noget, jeg også bruger som selvstændig keramiker. Da jeg fik mit kørekort, blev jeg mere interesseret i biler, og hvordan motoren virker. Efter gymnasiet købte jeg en Volvo fra 1996 af min far, og det var min første bil. Når jeg kom hjem til mine forældre, gik min far og…

1. Skåle, Cecilie Manz for 1616/Arita Japan, 150-525 kr. per stk. Tre års arbejde er blevet til 46 stykker helt nyt porcelæn af danske Cecilie Manz for 1616/Arita Japan, der har taget navn efter den japanske landsby, hvor porcelænet produceres. 2. Skammel, Philipp Mainzer for E15, 5.360 kr. Tysk møbeldesign påkalder sig sædvanligvis ikke stor opmærksomhed, men E15 er undtagelsen, der bekræfter reglen – bl.a. med en ikonisk skammel af træ, som også kan bruges som sidebord for enden af sofaen. 3. ‘Super Normal’ af Nato Fukasawa & Jasper Morrison, Lars Müller Publishing, 190 kr. hos Tadaima Cph. 204 moderne designobjekter hyldes for deres skønhed og funktionalitet i dette opslagsværk skrevet af to af den internationale branches sværvægtere, japanske Nato Fukasawa og britiske Jasper Morrison. 4. Bordlampe, Inga Sempé for…

Hele min krop er fyldt op af sorg, den har hobet sig op over vinteren. Savnet efter en anden gør mig tung i kroppen. I Danmark er alle i en venteposition det meste af året. Sommeren efterlader os i en konstant venten. En venten på, at den skal begynde. Sommeren er en lille soldat mod depressionen. Alligevel sørger jeg, når sommeren begynder. For når noget begynder, begynder det også at slutte. Jeg går gennem alle årstiderne med et knust hjerte, med et savn til en, jeg stadig elsker. Jeg bilder mig selv ind, at når det er blevet sommer, er mit hjerte helet en smule mere. Sommertidssørgmodigheden er bedre end vinterens næsten totale mørke. For i den er der i det mindste en længsel, en påmindelse om, at noget dejligt…

’Thelma and Louise’, 1991. Hvor befriende er det lige at se en film med kvindelige karakterer, der selv driver fortællingen. Moderne for sin tid – underholdende, rørende, tragisk. ’Three Colors: Blue’, 1993. En film, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Det stille vand, den dybe grund. En tilstandsfilm om sorg og med så utrolig mange uforglemmelige scener. ’Nomadland’, 2020. Endnu en film om bearbejdelsen af sorg. Filmen ramte mig på det helt rigtige tidspunkt under lockdown, hvor jeg ligesom mange andre begyndte at overveje, om der findes en anden måde at leve på. Mindre forbrug, mere nærvær. Filmen er blevet i mig, siden jeg så den.…

1. Frugtsyrer. PHA og AHA er kendt for at kunne peele huden og på den måde fremme fornyelsesprocesserne i huden, så hudens kvalitet styrkes. Brug syrerne som en minibehandling en gang om ugen i 10 minutter for at forfine og eksfoliere. Skin Perfecting 25 % AHA + 2 % BHA Exfoliant Peel, Paulas Choice, 358 kr. 2. Fast form. Prioriter at få renset huden hver aften. Ikke mindst nu, hvor solfiltre indgår som en del af hudplejerutinen. Kiehl’s nye rensebarer i fast form har en mere end 90 procent bionedbrydelig formel, holder længere end flydende ansigtsrenseprodukter, og så er den nem at have med på ferie. Ultra Facial Cleansing Bar, Kiehl’s, 150 kr. 3. Sexual Wellness. Hvorfor skal en glidecreme ikke kunne stå fremme på lige fod med dine øvrige…

JEG STARTEDE DK Company for 20 år siden med fem ansatte, et enkelt brand og nul kroner i omsætning. I dag har vi omkring 2400 medarbejdere, 24 brands og en årlig omsætning på omkring fire milliarder kroner. Jeg vil påstå, at jeg ligesom virksomheden har været på noget af en transformeringsrejse, både som menneske og som leder. Den med- og modgang, jeg har oplevet, har drevet udviklingen, men især modgangen har været lærerig. Mange gange har jeg nemlig oplevet, at de tidspunkter i livet, hvor vi bliver testet allermest, har været de største turning points. Jeg kalder det at få gaver, som er pakket ind i grimt papir. Da jeg startede DK Company, var jeg drevet af rå energi, af visioner og ambitioner, men også meget af frygt. Det var…

Nikolaj Hansson kedede sig. Det var marts 2020, under den første corona-nedlukning, og han savnede sine venner og var træt af at løbe ture alene. Han begyndte at brainstorme på, hvilke sportsgrene der kunne praktiseres uden at bryde coronareglerne om halvanden meters afstand. Tennis, tænkte han, selv om det egentlig lå langt fra hans baggrund. Han havde stået på skateboard hele sin ungdom og kun spillet tennis et par gange som barn på ferier, måske fordi han – som mange andre – altid havde betragtet det som en overklassesport med lidt for mange regler. Men med sine udendørsbaner og den store afstand mellem spillerne virkede det som den oplagte sportsgren at begynde at spille. ”Jeg købte en ketsjer, fandt en bane, tog derud med en ven, og så stod vi…