Offline, skærmlede og festtrang
Der gik et sus gennem modebranchen, da det italienske modehus Bottega Veneta 5. januar i år vendte tomlen ned (eller måske nærmere langefingeren op) til de sociale medier – og ikke bare slettede deres Instagramprofil, men også Twitter- og Facebook-kontiene forsvandt som dug for solen. Modehuset, der i den grad har domineret de største influenceres feeds med alt fra den flettede ’Padded Cassette’-crossbody-taske og de grove ’Lug’-støvler til ankelgummistøvlerne ’Puddle Rubber’ og den lille ’Jodi Mini Tote’, var pludselig user not found for deres 2,5 millioner følgere. Gisp! Kan man det? Og hvorfor mon? Forklaringen kender vi ikke, men det er ikke nogen hemmelighed, at den ekstremt diskrete Daniel Lee, der overtog chefdesignerstolen i juni 2018, og som i øvrigt ikke selv er at finde på SoMe, siden sin entré i…