ZINIOlogo
UDFORSKBIBLIOTEK
Hjem & Have
FÅ SUCCES MED BLOMSTERHAVEN powered by Alt om haven

FÅ SUCCES MED BLOMSTERHAVEN powered by Alt om haven

FÅ SUCCES MED BLOMSTERHAVEN powered by Alt om haven

FÅ SUCCES MED BLOMSTERHAVEN. Efteråret er en vigtig tid i haven, for det er her, du lægger fundamentet til næste års blomsterpragt. I denne Pling-exclusive giver Alt om havens redaktion dig de bedste tips og råd til, hvordan du planter træer, så de trives, tager stiklinger og deler dine planter, så du får flere blomster til næste år og forbedrer din jordkvalitet, så både blomster- og køkkenhave får et boost. Der er også inspiration til farverige bede og smukke blomsterløg, du kan lægge nu, som vil sætte farver på haven til foråret - uden at du behøver at røre en finger.

Læs mere
Land:
Denmark
Sprog:
Danish
Udgiver:
Aller Media A/S
Frekvens:
One-off
KØB UDGIVELSE
9 kr.(Inkl. moms)

i denne udgave

1 min.
forberedelsens kunst

Ofte tænker man på haveåret som en cyklus med foråret som den travle begyndelse og efteråret som den langsomme afslutning, inden det hele går i vinterdvale. Men hvis der er forandringer og forbedringer, du gerne vil lave i haven, så er det bedre at vende vanetænkningen på hovedet. Betragt i stedet efteråret som begyndelsen på havesæsonen, hvor du støber det fundament, som du kan bygge hele det kommende år på. Tiden er ideel til at plante buske og træer, som kan give din have karakter eller tiltrængt skygge, til at omplante og dele stauderne, så du får flere blomster til næste år, og lægge blomsterløg i jorden, som vil sætte farver på haven til foråret, uden at du behøver at røre en finger. Alt om haven har i dette særnummer samlet vores…

5 min.
forår i farver

Om foråret blomstrer Vibeke Iliasoffs romantiske have i de fineste rosa, lilla og hvide nuancer. De lange, farveopdelte bede er fyldt med tidlig rododendron og tulipaner i hundredevis, og langs stierne spreder hornvioler duft i krukker og potter. Bedene i haven er opdelt i farver, og selvom løg, stauder og sommerblomster afløser hinanden, holder Vibeke bedene i samme farvetema gennem hele havesæsonen. FARVEKOORDINEREDE BEDE Vibekes hvide bed er om foråret fyldt med hvide tulipaner ’Exotic Emperor’ og ’Mount Tacoma’ sammen med hvide pinseliljer. Senere på forsommeren kommer de hvide akelejer og iris, og om sommeren blomstrer bedet med hvid stjerneskærm, hvid storkenæb og rosen ’Wedding Piano’, hvis blomster er limefarvede indvendigt. I det rosa bed efterfølges lyserøde og pink tulipaner af fingerbøl, Digitalis, en opstammet ’Bonica’-rose og lyslilla løvehaler og rosa katost. Senere kommer…

6 min.
få træet godt på plads

Efteråret og den tidlige vinter, når træerne har smidt bladene og er i hvile, men jorden stadig er nem at grave i, er et rigtig godt tidspunkt at plante de fleste træer og buske. Vil du have et fint nyt træ i haven, er det bare om at gribe spaden og gå i gang. Når det kommer til plantning af stauder og sommerblomster, er der ikke meget, som kan gå galt, bare de får den rette placering. De er desuden lette at flytte, hvis de ikke trives, hvor de står. Men når det gælder buske og især træer, er der mere på spil. Det sidste, man har lyst til, er efter nogle år at opdage, at træet ikke er kommet i god vækst og i værste fald går ud. Gartner Anna-Mia Karlsson…

4 min.
10 ting du skal vide om sæsonafslutning i haven

1 Fjern indtørrede frugter, der sidder tilbage på æble- og blommetræer, såkaldte frugtmumier. Det er sandsynligvis frugt, der er ramt af svamp, som får frugterne til at skrumpe og tørre ind. Saml frugtmumierne sammen, og destruér, eller bortskaf dem. Tjek også på jorden under træet. Hvis ikke du fjerner mumierne, lader du store sporedepoter sidde, der er klar til at inficere næste års frugter. 2 Lad de visne staudetoppestå. Det frister at rydde op i dem, men spar dig besværet. De visne stauder er glimrende gemmested for mange af de nyttige smådyr i haven. Desuden bliver toppene til et naturligt jorddække i bedene, som beskytter imod frost. Her kan du supplere med nedfaldsblade, kvas og granris, hvis du vil. 3 Dæk jorden omkring sarte planter med et jorddække af fx blade, kompost…

5 min.
staudebed med grokraft

Det er svært at forestille sig en have uden stauder, som giver liv, blomster og farve til haven år efter år. Får staudebedet lov til at passe sig selv, kan det efter nogle år godt komme til at se lidt rodet ud. Kraftigt voksende stauder breder sig på bekostning af andre, blomstringen bliver mere sparsom, og stauderne bliver ranglede med bare pletter. Så er det på tide at gribe spaden og gå i gang med at dele og omplante stauderne. Det vil give et mere harmonisk bed med rigere blomstring og ved at dele stauderne formerer du dem også, så du kan skabe endnu større og mere blomsterrige bede. Det bedste tidspunkt at dele, omplante og plante stauder på er i efteråret. Her er jorden fugtig og stadig forholdsvis lun, så…

3 min.
et sikkert stik

Du kan tage stiklinger af mange forskellige buske og småtræer nu, hvor jorden fortsat er lidt lun under overfladen. Fordelen er, at stiklingerne næsten passer sig selv, og på den måde kan du udnytte den grå og mørke tid til at få flere planter. Stiklinger, der tages om efteråret, er typisk en af to typer: Halvmodne eller træagtige. Halvmodne stiklinger er grene, der stadig er bløde på den yderste del, men træagtige på den nederste del. Træagtige stiklinger er helt hårde. Det er nogle af de letteste typer stiklinger at få til at lykkes, og mange løvfældende træer og buske kan formeres med enten halvmodne eller træagtige stiklinger. Klip stiklingerne med en ren saks, så de har en længde på 5-15 cm. Lav et skråt klip i toppen af stiklingen og et…