KÆRE LÆSER
Når man siger, at man kan se charmen og skønheden i det uperfekte – om det så er møbler, rum eller livet, vi taler om – hvad betyder det så egentlig? Det kan man filosofere længe over, og det betyder helt sikkert noget forskelligt for hver af os. For mig personligt bliver det uperfekte netop perfekt, eller i hvert fald det rigtige for mig. Jeg bryder mig på ingen måde om, at alting bliver FOR perfekt – poleret, om du vil – eller for fint, for korrekt. Der skal være plads til at leve, rode, vise andre sider af os selv og stå ved os selv. På alle måder. Det giver os personlighed som menneske og i vores hjem og liv, at vi kan se det. Det er så anstrengende at…