KÆRE LÆSER
I de sidste par udgaver af magasinet har jeg bedt læserne om at skrive til mig, og jeg har fået rigtig mange breve og mails fra hele verden. Tusind, tusind tak for dem! Der er så mange søde og sjove historier imellem. Mange af jer har fulgt os, siden magasinets start, mens andre er kommet til senere, men fælles for os alle er, at vi har den samme passion for at indrette et hyggeligt hjem, være kreative og genbruge. Det var vores drivkraft, da vi startede magasinet for mere end 12 år siden, og det havde det været længe før. Det var delvist af nød. Lysten til at indrette kunne vi ikke få afløb for, med mindre vi genbrugte og var kreative, for pengene var i den grad små. Glæden…