KÆRE LÆSER
Der er noget helt særligt over denne årstid. Noget særligt livsbekræftende, når alting er friskt og nyt. Alting pibler op af jorden, og grønthandlerens boder bugner af friske, lækre, sprøde grøntsager. Jeg elsker at lave mad med gode, friske råvarer, og dét at anrette maden smukt er næsten en lige så stor del af glæden som smagen. Det samme er samværet omkring måltidet. Det er noget af det, vi forstår os så godt på her i Danmark: At hygge os. Det er også nu, at det vrimler med blomster i haverne og i grøftekanterne. Et af mine bedste minder er netop at plukke strå og buketter i skoven, ved vandet og i grøftekanten. Disse ture udgjorde en stor del af min barndom, og jeg forbinder disse minder med mange hyggelige timer…