Aah, du dejlige sommer
… så er du her igen. Det er lidt med blandede følelser, at jeg byder den varmeste sæson velkommen, for lad mig være helt ærlig; der er ikke meget garn på pindene her om sommeren for mit vedkommende. Det er ikke lige den halvfærdige sweater, jeg har lyst til at sidde med på en højsommerdag, hvor sveden pibler fra panden. Derfor er det også med omhu, vi har håndplukket hver opskrift i magasinet – det skal ikke fylde for meget på pindene, og det skal gerne være relativt hurtige eller lette strikdesigns såsom de søde shorts på side 30, den hæklede bøllehat på side 50 og den hullede bomuldssweater på side 70. Kreative sysler kommer heldigvis i mange afskygninger, og DIYprojekterne står på række for mit vedkommende, for jeg er nemlig…