ZINIOlogo
UDFORSKBIBLIOTEK
Psykologi

Psykologi 8-2017

Magasinet Psykologi giver viden, inspiration og konkrete værktøjer til selvindsigt, personlig udvikling og mentalt velvære, der gør en forskel i læsernes hverdag. Vores temaer, artikler og dybdegående interviews dækker emner som kærlighed, familie og arbejdsliv, tilværelsens psykologiske aspekter, alternativ behandling, effektive mentale teknikker og sundhed for krop & sjæl. Magasinet Psykologi sampakkes desuden 4 gange årligt med femina.

Læs mere
Land:
Denmark
Sprog:
Danish
Udgiver:
Aller Media A/S
Frekvens:
Bimonthly
59 kr.(Inkl. moms)
259,80 kr.(Inkl. moms)
8 Udgivelser

i denne udgave

4 min
jeg har din ryg

Slap af. Træk vejret. Nyd livet. Der er egentlig kun én ting galt med de dejlige udsagn: formen. Bydemåde er så tidstypisk, og på selvhjælpsområdet hedder de mest populære bogtitler for tiden ting som ”Stå fast”, ”Sig fra” og ”Giv slip” med et usynligt udråbstegn efter. Udråbstegnene er der mange af i vores allesammens liv. I den bedste mening kommanderer vi rundt med os selv og hinanden – selv når det gælder rare ting. Måske har du set DRs stress-”reklame” med en ung fyr, der hele tiden og helt bogstaveligt bokser sig selv (oven) i hovedet med alt det, han skal. Han kunne lige så godt være en hun. Bag boller, skriv noget sødt til vennerne på Instagram, klap en hundehvalp, gå til yoga, på Louisiana, eller pluk svampe ...…

6 min
ny viden

GEM MINDET, IKKE TINGEN Hvis dit loft eller kælderrum er fuld af ting, som du aldrig bruger, men heller ikke kan nænne at skille dig af med, så læs med her. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Marketing viser, at folk er mere villige til at skille sig af med unødvendige ting med høj affektionsværdi, hvis de fotograferer dem først. Forskerne bag undersøgelsen forklarer, at det egentlig ikke er de fysiske ting, men de minder og den identitetsfølelse, der knytter sig til tingene, som vi er bange for at miste. Og et billede af tingen hjælper med at bevare minderne og de tilhørende følelser. Så i stedet for at lede efter fysisk plads i dit kælderrum skal du blot finde plads på din telefon eller harddisk. HOLDER DU PÅ EN HEMMELIGHED? Vi har…

22 min
det er svært at få ind i hovedet, at det er mig, det handler om

Tørrestativet fylder hele døren, og jeg myldrer lidt rundt ude foran rækkehuset ude i Ørestaden, i tvivl om, hvor man går ind. – Kom bare ind, så kalder jeg på Kim, lyder det så inde fra dybet af huset. En lille kvinde kommer til syne, smilende forsvinder hun op ad en smal trappe, og jeg får mavet mig forbi tørrestativet og ind i køkken-alrummet, som bærer tydeligt præg af, at her bor en børnefamilie. Der er legetøj overalt – også på de andre etager, viser det sig, da Kim Leine kommer ned og tager imod og viser mig op til hans lille arbejdsværelse på kvisten. Her er der til gengæld kun én ting, der dominerer: Bøger. Overalt. Fra gulv til loft. Hemingway, Solsjenitsyn, Rifbjerg, Proust og alt det ind imellem. Kim Leine selv…

2 min
tidslinje

1961: Fødes på Bø Fødehjem i Telemark, Norge. Opkaldes efter hovedpersonen i Kiplings roman ”Kim”. Vokser op i bygden Seljord og opdrages som Jehovas Vidne. 1966: Forældrene bliver skilt, faderen flytter til København. 1975: Får to plader sendt af sin far – Kim Larsens ”Værsgo” og Shu-bi-duas første – som han lytter intenst til. Moderen bliver gift igen. 1977: Bliver storebror til en dreng, Morten. Stikker af til København og bor hos sin far, der misbruger ham seksuelt. 1979: Begynder i 1.g., nysproglig, på Sortedam Gymnasium. 1982: Får arbejde på alderdomshjem i Ordrup og møder Vibeke. 1983: Flytter sammen med Vibeke på Frederiksberg. 1984: Påbegynder sygeplejeuddannelse på Bispebjerg Sygeplejeskole. 1986: Får sønnen Johannes. 1986: Bliver færdiguddannet sygeplejerske. 1988: Får datteren Marie. Flytter til Skagen og ansættes som sygeplejerske på Frederikshavn Sygehus. 1989: Flytter til Nuuk med familien for at arbejde på…

4 min
bøger

COMPASSION GØR OS MERE ROBUSTE ”Compassion. Laer at rumme svaere følelser”. Nanja Holland Hansen. Psykiatrifonden. 250 kr. De fleste har hørt om mindfulness, men et andet ord, der er godt at være på fornavn med, er compassion. Compassion betyder på dansk medfølelse, men det er mere end det: Det er omsorg, men samtidig handler det også om at blive motiveret til at lindre ens lidelse. Og hvorfor er det så en god idé? Fordi forskning viser, at hvis du udviser compassion med dig selv og andre, har det en positiv virkning på vores psykiske trivsel og fysiske helbred. Det kan bl.a. reducere depression og styrke følelsen af forbundethed. I bogen lærer du, hvordan du i praksis træner din compassion, det kan f.eks. være via meditation eller daglige øvelser, hvor du opøver evnen…

19 min
ønsk. drøm. lev

Tænk på sidste gang, du havde det fuldkommen fantastisk og syntes, at dit indre papkrus flød over af mening og glæde. Det kan være en oplevelse på jobbet, med dine børn, din elskede, vennerne eller på en ferie, du har været på. Mærk følelsen i hele kroppen. Bliv i den, lad den bundfælde sig. Hvordan føles det i brystet, i maven og hovedet? Du kan også prøve at fremkalde situationen som et snapshot for dit indre blik. Hvad sker der på billedet? Hvordan ser du ud? Hvad laver du? Hvordan føles det? Den store tilfredshed, du mærker, er ikke bare et øjebliks triumf eller et tilfældigt lykketræf: Det er simpelthen dig, når du er dig. De magiske stunder, der varmer dig helt ind i hjertet, er eksempler på, hvordan du…