ZINIOlogo
UDFORSKBIBLIOTEK
Psykologi

Psykologi 8-2018

Magasinet Psykologi giver viden, inspiration og konkrete værktøjer til selvindsigt, personlig udvikling og mentalt velvære, der gør en forskel i læsernes hverdag. Vores temaer, artikler og dybdegående interviews dækker emner som kærlighed, familie og arbejdsliv, tilværelsens psykologiske aspekter, alternativ behandling, effektive mentale teknikker og sundhed for krop & sjæl. Magasinet Psykologi sampakkes desuden 4 gange årligt med femina.

Læs mere
Land:
Denmark
Sprog:
Danish
Udgiver:
Aller Media A/S
Frekvens:
Bimonthly
59 kr.(Inkl. moms)
259,80 kr.(Inkl. moms)
8 Udgivelser

i denne udgave

3 min
start med at skabe luft

Hvornår føler du dig sund? – Når jeg har frihed til at gøre, hvad der passer mig. Og når jeg har energi, så jeg kan tænke kreativt og har overskud til at give min børn en svingtur eller tage dem på legepladsen, når jeg kommer hjem fra arbejde. Hvornår føler du dig usund? – Når jeg er presset til at præstere og skal levere noget, jeg burde have sagt nej til. Det er følelsen af at have overskredet mine egne grænser, halsen, der snører sig sammen, og skuldrene, der er trukket op. Den afledte effekt af det er, at alt det andet så også skrider: træningen og den sunde mad. Så for mig starter sundhed ikke med træning og kost. Sundhed starter med at skabe luft, og så vender de gode rutiner med…

11 min
”jeg skal hele tiden overpræstere” abdel aziz mahmoud

JEG ER FØDT I ABU DHABI 1983 DEN 11. JUNI. Mine forældre er palæstinensiske flygtninge og er født i Beirut. De flygter fra borgerkrig i Libanon, og Abu Dhabi er en mellemstation, for dér bliver de også nødt til at flygte fra. Jeg kommer til Danmark, da jeg er halvandet år. Mine forældre har 54.000 kr. til at begynde en ny tilværelse i Danmark. Vi får tildelt asyl i 1985. MIN FAR ER UDDANNET AGRONOM, SELVOM HAN HELLERE VIL VÆRE INGENIØR. Han arbejder med forskning i fjerkræ i begyndelsen. Senere får han arbejde hos Novo Nordisk. Min mor har ingen uddannelse, da hun kommer til Danmark, men tager en EFG-uddannelse. Hun får hurtigt arbejde i detailhandlen i Kvickly, og bliver sidenhen dagplejemor. VI BOR PÅ ASYLCENTER I 10 MÅNEDER PÅ NÆSSESLOTTET I…

1 min
sådan kan du bruge positiv psykologi

Her er fem forskningsbaserede råd til, hvordan du skaber et bedre liv: 1. Tilbring tid med dem, du holder af. Forskningen er utvetydig: Mennesker fungerer ikke i isolation. Det er, som Grundtvig skrev. Sammen med andre er man ”om glæden dobbelt glad, og halvt om sorgen så tung at bære.” 2. Kom i flow. Brug så meget tid som muligt på at være i flow i meningsfulde sammenhænge. Læg mobilen væk, og giv din fulde opmærksomhed til den aktivitet, du er i gang med. 3. Bevæg din krop. Sørg for at få pulsen op i 35 minutter, mindst tre gange om ugen. 4. Brug dine styrker hver dag. Den mest brugte test til at finde sine styrke er VIA-testen, som tages af en ny person hvert 15. sekund. Testen tager et kvarter, og kan…

3 min
psyko-galvaniseret

“DET ER MEGET GODT, DE POSITIVE PSYKOLOGER HAR VÆRET I TÆNKEBOKS. ISÆR NÅR DET GÆLDER PARFORHOLD, UDDANNELSE, OPDRAGELSE OG FLOW KAN DET BETALE SIG AT LÆGGE SIN INDRE BEDEMAND PÅ HYLDEN.” Kristian Ditlev Jensen, forfatter, journalist og præst har indenfor det seneste halvandet år været (endnu) en tur i centrifugen. Hans kone har forladt ham, så han står med to små børn på nul og ét. Hans bror er død. Han fik kontakt med en voksen søn, og menighedsrådet nægtede at godtage ham, så han fik et nyt, dagen før interviewet på side 46 blev til i Sønderjylland. ”Hvordan f*** overlever han?”, kunne jeg ikke lade være med at spørge Jacob Wendt Jensen, der har interviewet Ditlev Jensen, hvis første bog om incest og misbrug ”Det bliver sagt”, mange læste med…

7 min
sådan får du to timer ekstra

1. LAD VÆRE MED AT MULTITASKE Er du typen, der smører madpakke, samtidig med at du taler i telefon med din kollega? Så lad være med det. Modsat hvad man skulle tro, tager tingene nemlig reelt dobbelt så lang tid, når du multitasker, da din hjerne skal bruge tid på at omstille sig mellem opgaverne i stedet for at kunne fordybe sig i en ting. Du registrerer ikke, hvad det er, du laver, fordi du kan ikke være til stede to steder på en gang. Du kender det måske selv, hvis du lige er i gang med at skrive en besked, og så kommer din chef, dit barn eller din partner og spørger om noget, og så svarer du for at være venlig, men bagefter skal du orientere dig helt forfra…

13 min
skal vi tro på det gode (igen)?

Hvis man spørger foregangsmanden for den positive psykologi i dag, Martin Seligman, hvad der har overrasket ham mest, svarer han kort og præcist: – I hvor høj grad glade og optimistiske mennesker klarer sig bedre i livet. Som pessimist havde jeg ellers stor tvivl om, hvorvidt det ville være tilfældet. I år er det tyve år siden, at Martin Seligman som ny formand for den amerikanske psykologforening valgte positiv psykologi som sit fokusområde. Begrebet positiv psykologi kommer fra Abraham Maslow (kendt for behovspyramiden), som allerede i 1950’erne var optaget af livets positive aspekter. Traditionelt havde psykologisk forskning beskæftiget sig med menneskets styrker og potentialer, såvel som vores svagheder og sindslidelser. Efter Anden Verdenskrig begyndte sindslidelserne imidlertid at dominere den psykologiske forskning. For hver forsker, der undersøgte, hvad der gør mennesker lykkelige,…