ONDT PÅ DEN GODE MÅDE
Mads Christensen skal have tak for at svare på det spørgsmål, som mange kvinder har stillet deres tavse kæreste: ”Hvad tænker du på?” (Læs interviewet med Mads Christensen på side 18 og artiklen ”Spørgsmålet mænd hader” på side 30). Tit tænker kæresten ikke på noget. Men nogle gange er det ærlige svar desværre præcis det, vi frygter allermest at høre: ”Jo, nu du spørger: Jeg tænker på, om jeg elsker dig nok, og om jeg nogensinde har elsket dig sådan for alvor? Om jeg skulle have haft de børn, om jeg bliver lykkelig igen, hvordan jeg skal slippe for at have sex med dig, og om jeg skal søge lykken andre steder eller bare er en utaknemmelig narcissist, der skal være glad for det, jeg har.” Sandheden gør ondt, men…