Psykologi Nr. 4 2020
Magasinet Psykologi giver viden, inspiration og konkrete værktøjer til selvindsigt, personlig udvikling og mentalt velvære, der gør en forskel i læsernes hverdag. Vores temaer, artikler og dybdegående interviews dækker emner som kærlighed, familie og arbejdsliv, tilværelsens psykologiske aspekter, alternativ behandling, effektive mentale teknikker og sundhed for krop & sjæl. Magasinet Psykologi sampakkes desuden 4 gange årligt med femina.
i denne udgave
ondt på den gode måde
Mads Christensen skal have tak for at svare på det spørgsmål, som mange kvinder har stillet deres tavse kæreste: ”Hvad tænker du på?” (Læs interviewet med Mads Christensen på side 18 og artiklen ”Spørgsmålet mænd hader” på side 30). Tit tænker kæresten ikke på noget. Men nogle gange er det ærlige svar desværre præcis det, vi frygter allermest at høre: ”Jo, nu du spørger: Jeg tænker på, om jeg elsker dig nok, og om jeg nogensinde har elsket dig sådan for alvor? Om jeg skulle have haft de børn, om jeg bliver lykkelig igen, hvordan jeg skal slippe for at have sex med dig, og om jeg skal søge lykken andre steder eller bare er en utaknemmelig narcissist, der skal være glad for det, jeg har.” Sandheden gør ondt, men…
det bliver sagt i dette nummer
”JEG ER FLYGTET FRA MIG SELV OG HELE MIT VERDENSBILLEDE OG MIN MÅDE AT VÆRE PÅ OG MIT LIV. JEG ER DESVÆRRE OGSÅ, MÅ JEG SIGE, FLYGTET FRA HUS OG HJEM OG BØRN OG FAMILIE.” Forfatter og foredragsholder Mads Christensen, side 18. ”Man bliver ikke mere lykkelig af at gøre det samme. Det gør man jo netop, når man er deprimeret.” Psykolog Iben Buemann, side 8. ”SÅ SAD JEG SGU FLERE GANGE OG SCROLLEDE MIN TELEFON IGENNEM OG KUNNE NÆRMEST IKKE TÆNKE PÅ ANDET, END HVORNÅR JEG MON VILLE FÅ SVAR.” Forfatter Caspar Eric, side 42.…
ny viden
BESKRIV DINE FØLELSER NUANCERET ”Nederen” eller ”fint nok” vil din mutte teenager måske svare på dit spørgsmål om, hvordan han har det. Efterfulgt af tavshed, måske til din frustration. Og det er faktisk vigtigere, end man umiddelbart tror, at få sin teenager til at beskrive sine følelser så præcist og nuanceret som muligt, for så er han nemlig bedre beskyttet mod depression. Det er konklusionen i en ny undersøgelse om negative emotion differentiation (NED), det vil sige evnen til at skelne mellem forskellige negative følelser. Tidsskriftet Emotion skriver om undersøgelsen af 233 unge med en gennemsnitsalder på 16 år, som blev bedt om at beskrive deres følelser og blev undersøgt for symptomer på depression. Unge med lavt NED beskriver deres negative følelser i generelle ord som ”dårlig” eller ”sur”, mens unge,…
jagten på lykken
Vi kredser om lykke allesammen. Ifølge Dalai Lama handler livet kun om at blive lykkelig, may all beings be happy, lyder et af hans mest kendte citater. Selv står han op klokken tre om morgenen, ifører sig den ene af sine tre bordeauxfarvede kjortler for at meditere to timer, derefter går han barfodet på sit løbebånd før morgenmaden, og så bruger han i øvrigt resten af dagen på meditation og undervisning i at generere medfølelse og harmoni. Klokken syv går han i seng uden aftensmad, og næsten morgen starter programmet og ritualerne forfra. Hvis vi andre bliver ulykkelige af et liv i hamsterhjulet, hvorfor er han så så glad, og hvad kan vi lære af hans lykke, ud over at vi burde skamme os over, at vi åbenbart ikke formår…
hjernen fjernstyret
– Deep Brain Stimulation er ikke make believe. Du går bogstavelig talt ind i maskinrummet med et meget særligt instrument. Jeg overværede også en parkinsonpatient, der holdt op med at ryste. Når man har fundet stedet, fungerer det ligesom en pacemaker. Der sidder elektroder, som kan styres udefra via en lille mobiltelefon, der sidder på brystet. Når du tager trøjen af, kan man se det. Du har simpelt hen et system inden i dig, der forener mennesket og maskinen, fortæller filminstruktør Pernille Rose Grønkjær, der har skabt filmen "Hunting for hedonia". Hun er sikker på, at de læger, der går ind i det her område, står til en Nobelpris, fordi det, de kan, er at "tænde" hjernen, når den er slukket. Filmen kan ses på itunes.apple.com.…
gladere efter 60
Det er en udbredt antagelse i den vestlige verden, at ungdommen er vores lykkeligste tid. Denne antagelse gjaldt også to grupper med samme socioøkonomiske forhold og samme genetiske baggrund i en lykkeundersøgelse, hvor den ene gruppe bestod af 30-årige og den anden af 70-årige, hvor begge grupper svarede, at ungdommen var den lykkeligste. Men sådan er det ikke helt, viser en bog kaldet "The U-Curve of Happiness". Den viser, at vores lykkeniveau følger en U-formet kurve gennem livet. Vi er lykkeligst i vores ungdom og vores alderdom og mindst lykkelige midt i livet. Der er forskelle fra land til land i forhold til, hvornår vi når bunden, men det globale gennemsnit for, hvornår vi er mindst lykkelige, er 44 år. At miste sit job giver et af de største fald…
