1:6
Uh, det var virkelig blevet vinter og tidligt mørkt om eftermiddagen. Signe sad i den lille to-værelses lejlighed for enden af gangen med pensionatsværelser og lyttede til den iskolde vind, som hylede rundt om hushjørnerne. Hun havde tændt bloklysene i de tre retrostentøjsstager, som stod på teaktræschatollet. Der var tale om den ægte vare. Hendes forgænger som pensionatsværtinde, Oda, der var Signes oldemors lillesøster, havde indrettet lejligheden, værelserne og fællesrummene engang i 1960’erne, og siden var der ikke rørt ved noget. Endnu et vindstød fik en lille kvist til at ramme vinduesglasset, og Signe skuttede sig. Heldigvis var der dog ikke koldt, og det kunne hun faktisk takke beboeren i værelse to, Preben Hansen på 45 for, selv om hun havde været usikker på, om hun skulle lade ham flytte ind. I…