I marken slapper jeg af
Hvad går din rolle i “Sven fra Randers” ud på? – Der er tale om et stykke ny dramatik af Jesper Bræstrup Karlsen. Vi møder Sven Dalsgaard syg og døende på hospitalet i Randers. Han glider ind og ud af bevidsthed, og vigtige scener og personer fra forskellige perioder af hans liv dukker op i drømmesyn – heriblandt hans indre tvilling, S.D., der repræsenterer hans kunstneriske side. Jeg spiller de to mænd, som Sven holdt mest af – hans far, der gik for tidligt bort, og pølsemanden Jens, som han mødte i en høj alder, og som blev hans livs store kærlighed. Hvad har du ellers på tapetet som skuespiller? – Jeg skal snart indspille tv-serie for DR igen, men projektet er stadig hemmeligt. Derudover vil man fortsat kunne se mig på Folketeatret,…