Naturen hjælper mig ned i tempo
Er du glad for din rolle som Birgit Lund i ”Sygeplejeskolen”? – Ja. Fra starten vidste jeg ikke, hvor meget rollen ville komme til at fylde. Men der er kommet en rigtig fin historie ud af Birgit og ikke mindst hendes forhold til sygeplejeeleven Peter. Uden at afsløre for meget kan jeg røbe, at der sker en stor omvæltning i den nye sæson. Desuden er det som skuespiller en dejlig oplevelse gentagne gange at vende tilbage til en serie i de samme omgivelser og med de samme kolleger. Det bliver en slags base for os, og vi starter hver ny sæson med at have lidt mere viden end sidste gang. Hvad er det bedste ved dit job? – Jeg kan godt lide alsidigheden i mit arbejdsliv. Der er korte og lange forløb. Og…