Den søde juletid
Nu er den her endelig – uge 46. En helt særlig uge for os på Familie Journal, for det er ugen, hvor julen helt officielt begynder i bladet. Det gør den naturligvis med det traditionsrige Julehæfte, som du, kære læser, sidder med i hånden lige nu. Julehæftet med årets julekirke på forsiden. I år er det kirken i Uggeløse, som dygtige Joy Ann Lee Fernandez Rusbjerg har illustreret så flot. Jeg er særligt begejstret for trompeterne i kirkens tårn, og nej, det er ikke bare noget, vi har fundet på. De, der kommer i kirken til jul, vil kunne genkende dem, og præsten i Uggeløse Kirke, Martin Corfix, har under vores besøg i kirken fortalt os om den særlige tradition for at bruge de små vinduer i juletiden. Vi holder…