Jeg er lidt manisk af natur
Er du mere restauratør end skuespiller i dag? – Nej, jeg er begge dele i lige høj grad. Men i perioder har jeg ikke haft nok at lave som skuespiller, og så har jeg kastet mig ud i noget helt andet. Jeg er ganske enkelt ikke skabt til ikke at have kontrol over mit eget liv. I 2017 slog jeg dørene op for Restaurant H15, og en dag var der en caster, der ofte spiste frokost her, som forslog mig at gå til casting på rollen som Flemming. Jeg fik den, og rollen har kastet andre tilbud af sig. Blandt andet havde jeg en lille rolle i den nyeste sæson af ”Borgen”. Hvordan har du det med rollen som Flemming? – Han er sjov at spille. Han har sine hemmeligheder. Og som kollega…