Dossierの Nr. 21 の目次

Da Jørgen Leth skulle læse interviewet med sig selv i denne udgave af Dossier igennem for at se, hvor det var endt, mødte jeg ham i lobbyen på hans stamhotel i København. Det var en sen eftermiddag i sidste halvdel af august, det regnede for første gang i lang tid, og Leth havde tilbragt de seneste timer på sit værelse med at gense Jean-Luc Godards ’Livet skal leves’ (’Vivre sa vie’, 1962). Han skulle finde de helt rette klip til undervisningen på sin nyetablerede filmskole, Ecole de Leth, som han nogle dage forinden havde løbet i gang på ARKEN. Et par uger tidligere havde jeg hentet den 83-årige filmmand, digter med meget mere ude foran selvsamme hotel for at køre ham til fotoskydning på kunstmuseet i Ishøj. Det var en…

THOMAS GRØNNEMARK INDKASTTRÆNER, 44 ÅR Det var midt i den brandvarme 2018-sommer, og Thomas Grønnemark turede rundt på Djursland med sin kone og deres to børn, da han modtog et opkald. Han nåede at registrere et +44-nummer på skærmen, men han var optaget af at køre bil og var i øvrigt som cvr-registreret enkeltmandsvirksomhed vant til at blive kontaktet med alle mulige og umulige tilbud om bogføringsprogrammer og pensionsopsparinger. Grønnemark lod opringningen vibrere ud. Da familien gjorde holdt ved den økologiske chokoladebutik i Knebel, aflyttede han sin telefonsvarer. Det kunne jo være vigtigt. Personen bag det britisk indregistrerede nummer var Jürgen Klopp, og Liverpool FC’s tyske manager bad ham ringe tilbage. Det gjorde danskeren straks, men uden resultat, og han dirigerede sommerudflugten hjem mod Skive. Kort efter ringede hans telefon.…

HELSINGØR SKATEPARK BORGMESTER P. CHRISTENSENS VEJ, HELSINGØR DA JEG som 11-årig begyndte at skate, var det vigtigt for mig, at de andre børn fra skolen ikke var en del af det. Jeg havde ikke altid passet ind. Jeg var ikke den bedste til matematik eller specielt god til at læse og skrive. Jeg havde gået til fodbold og atletik, men jeg var heller ikke noget lysende talent i de discipliner. Jeg har aldrig været sådan en, som bare tog fat i noget og instinktivt var god til det. Eller den, alle ville være venner med. Min trang til at blive anerkendt for noget drev mig ind i skateboarding. Jeg havde brug for noget, som jeg kunne blive dygtig til, og som de andre børn ikke kunne finde ud af. Det…

HANS KAJ LETH, DANSK VÆRKMESTER, 1915-1998 Jeg tænker ofte på min far. Jeg synes, at han var en god mand. Han havde nogle egenskaber, som virkede meget igangsættende på mig og det, jeg endte med at bruge mit liv på at lave: Han var nysgerrig, og han ønskede at orientere sig om verden. Han kom fra et ganske jævnt miljø – fra en fattig familie faktisk. Han blev maskinarbejderuddannet og arbejdede senere som en meget afholdt værkmester ved Statsbanerne. Han var en stille mand. Han råbte ikke, og jeg har aldrig fået så meget som ét hårdt ord fra ham. Vi havde en masse bøger i mit barndomshjem, en toværelses lejlighed i Regensburgsgade tæt ved Amtssygehuset i Aarhus, og det var bøger, min far havde anskaffet for at fordybe sig…

Det er ikke helt forkert at sige, at desperationen var ved at indfinde sig hos Victor Riparbelli og hans forretningspartner, Steffen Tjerrild, i sensommeren 2017. Pengene var efterhånden så små, at de hver morgen snød sig ind på samme adgangskort på deres kontorhotel i London, fordi de kun havde råd til at betale for én plads. Spørgsmålet var, om deres AI-startup-eventyr var slut, næsten inden det var begyndt. Men så, en ellers gennemsnitlig dag bag skrivebordene, sagde Tjerrild pludselig noget. ”Vi havde brugt vores opsparinger og fået nej på nej på nej fra de engelske investeringsfonde, og stemningen var derefter. Men så var det, at Steffen sagde: ’Hey, vi har sgu fået en mail fra Mark Cuban.’ Og jeg svarede: ’Hold nu kæft!’ Jeg troede ikke på det, men han…

JEG STÅR OP klokken seks hver morgen for at få 45 minutter for mig selv, inden resten af familien vågner. Jeg har brug for tid alene til at finde ro, inden dagen går i gang. Det første, jeg gør, er at tjekke mit Pleo-dashboard på telefonen for at se, hvad der er sket over natten. Hvor mange nye kunder har vi fået? Hvor mange brugere har vores kunder oprettet? Har vi mistet nogle kunder? Jeg skal hele tiden have fingeren på forretningens puls. Den næste app, jeg åbner, er ’Espresso’, som er lavet af The Economist. Det er et helt kort format med tre-fire overskrifter om dagen, som man kan konsumere på tre minutter. Internationale nyheder om for eksempel præsidentvalget i USA eller Brexit. Jeg får en hurtig update på,…

ANDY WARHOL AMERIKANSK KUNSTNER, 1928-1987 Andy Warhol er en kæmpehelt i mit univers. Hans film ’Chelsea Girls’ (1966, red.) mindede om noget, der fløj ind fra det ydre rum. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg overtalte ham til at være med i min egen film ’66 scener fra Amerika’ (1982, red.), hvor han spiser en burger. Det var det klip, der fik nyt liv, da det vist under Super Bowl i 2019. OLE RITTER DANSK CYKELRYTTER, 1941-Vi blev venner, inden han blev professionel. Han var så ligefrem. Han var også ambitiøs. Han var med på alt, hvad vi foreslog, når vi filmede ham. Han var så generøs at arbejde sammen med. Han er med i ’Det gode og det onde’ (Jørgen Leth, 1975, red.), og han…

Martin Bregnballe har arbejdet i fødevareindustrien i mere end 20 år. Han har været hos både Nestlé og Meyers og været med til at løbe flere mindre virksomheder i gang, men indtil for nylig havde han aldrig arbejdet med fisk og skaldyr. I begyndelsen af 2018 gik han og undrede sig over, hvordan det kunne være, når nu Danmark er omgivet af fisk og skaldyr. Han greb sig selv i at tænke, at det er besværligt at arbejde med fisk med de mange ben og den kraftige smag af hav. ”Jeg elsker at holde øje med, hvad der sker i min branche. Det er specielt spændende at være opmærksom på de fødevarekategorier, som af en eller anden grund ikke udvikler sig. Hvordan kan det være?” siger Martin Bregnballe. Han begyndte…

NÅR JEG UDGIVER musik, gør jeg det under aliasset This Is Not America, og det er nok meget sigende, at jeg har taget navnet fra en David Bowie-sang fra 1980’erne. Da jeg begyndte at lave musik i 00’erne, sagde en af dem, der udvalgte musik til radioen i Danmark, at der ikke skulle komme skuespillere rendende og regne med at blive spillet, så jeg kunne ikke udkomme under mit eget navn. Jeg er mega Bowie-fan, og da jeg en dag hørte det nummer, tænkte jeg, at det var en vildt sej titel at give sit musikprojekt. Jeg faldt i en 80’er-gryde, da jeg var 12-13 år, og synthpop-boomet begyndte med Visage, Ultravox, Depeche Mode, New Order og Pet Shop Boys. Det ramte mig som et godstog, jeg elskede det. Siden…