ELLE Denmark

ELLE Denmark November 2020

Med ELLE får du serveret mode fra såvel den internationale som den danske modescene, du får alt om de største modedesignere, fotoreportager af nogle af Skandinaviens dygtigste modefotografer og masser af uundværligt skønhedsstof. ELLE prioriterer moden fra en dansk synsvinkel, men supplerer med alt det bedste, som ELLE internationalt kan tilbyde. ELLE giver dig også en høj kvalitet af inspirerende artikler om tendenser og interviews med store personligheder fra modens, kunstens og filmens verden, du bare må læse.

Les mer
Land:
Denmark
Språk:
Danish
Utgiver:
Aller Media A/S
Hyppighet:
Monthly
kr 75,71
kr 460,52
12 Utgaver

i denne utgaven

2 min
knap så festlig

Denne udgave af ELLE skulle have været festligere, præcis som den plejer på denne tid af året. Men ikke meget har som bekendt været, som det plejer i år. Vi skulle have hyldet den danske modebranche i september og have givet jer ikke bare de bedste look og detaljer fra aftenen, men også uddrag fra årets taler. Jeg glemmer f.eks. aldrig forfatter og kvindeforkæmper Sara Omars hjertegribende tale, da hun vandt prisen som Årets kvinde sidste år og begyndte med ordene: ”Der, hvor jeg kommer fra, er en pris noget, kvinder betaler, og ikke noget, de får”. Hun sluttede med at dedikere prisen til den datter, som hun aldrig nåede at lære at kende. Smykkedesigner Trine Tuxen vandt Årets smykkekollektion for V Collection og holdt en underholdende tale om sit komplicerede forhold til…

2 min
de bidrager i denne måneds elle

Missu Schneidermann JOURNALIST Missu Schneidermann, som har skrevet artiklen om modelbureauet Le Management, kaster sig altid selv først over de klassiske shoppesider, når hun får et nyt magasin i hænderne. Hun elsker nemlig, at nogen har trawlet kollektionerne igennem og udvalgt de bedste ting. Som det næste læser hun magasinets features og interviews. Det bedste sted at læse magasiner er ifølge Missu hjemme i sofaen – magasinformatet er nemlig for besværligt at ligge med i sengen, synes hun. Bøger derimod egner sig fint til sengelæsning – og den kommende vinter vil Missu læse Stine Pilgaards ”Meter i sekundet” og Helle Helles ”De”, som begge står klar i bogreolen. Andre planer for de kommende kolde måneder er at tænde virkelig mange stearinlys og pakke sig ind i blødt tøj og Aiayus lune plaider.…

1 min
no 21

Italienske No 21 forstår at lave festlook, vi bare har lyst til at iføre os. Sexet, festligt, feminint og alligevel med en underspillet og cool kant. Denne sæson kan modehuset fejre 10-års jubilæum, og signaturer som pailletter, blonder og feminine kjolesnit fik skønt modspil af flade sko og et markant bælte, begge med overdimensionerede lænkekæder. Resultatet? Et look, der både lægger op til den store fest, men samtidig er relevant til en fredagsmiddag. For jo, man må godt dresse lidt op indimellem. Styling Johanne Brostrøm Stylingassistent Clara Shields Foto Imaxtree Produktfoto PR…

2 min
love letter

DU ER MIN LAENGSTE KAERLIGHEDSAFFAERE. Jeg kan ikke huske, at du nogensinde har været fraværende i mit liv. Fra LP’ens knitrende udtryk og analoge facon til nu, hvor du er mit virke. DE FØRSTE TONALE MINDER, du plantede i mig, var Julio Iglesias’ ’Amour’. Jeg lyttede med i smug, når min mor satte den på. Den første vinyl, jeg selv købte, var SNAP med ’The Power’. Med tiden har jeg dog lært at vælge med større omhu. HVEM VED, HVOR JEG VILLE VAERE UDEN DIG? Du hjælper med at sætte ord på det, jeg ikke selv magter. Det har du gjort, siden jeg sværmede rundt i teenageårenes følelsesland. Når alt gik galt for mig, var du min støtte. Kurt Cobain satte ord på alt det, jeg ikke selv kunne, og krængede følelserne…

6 min
november

CHANEL-DRØMME Chanels cruise-kollektion lander i butikkerne i denne måned, så selv om en rejse til varmere himmelstrøg er langt væk, kan du drømme dig lidt væk til palmesus, vind i håret og, ja, en pailletbikini. Why not? Se mere på Chanel.com Til novemberdagene ’Praktisk’ og ’outdoor’ er på mode, det beviser Samsøe Samsøe, der nu lancerer en række cool regnfrakker i samarbejde med Gore-Tex. Vores favorit er ’Freja’-modellen, der minder os om en trenchcoat, denne er bare 100 % vand- og vindtæt. Regnfrakke, Samsoe Samsoe x Gore-Tex, 3.500 kr. MÅNEDENS ALBUM ANYA: NØGEN EP (Believe) POP/R’N’B/DANSKSPROGET ”Jeg håber aldrig, du skal se mig nøgen”, synger Anya med sin ufatteligt smukke stemme på ep’en ”Nøgen”, og så er man jo solgt. Den dansk-amerikanske sangerinde er for nylig begyndt at synge på dansk, og det klæder hendes kombi af skandi-pop…

2 min
poul stig fejrer jubilæum

Du har været en del af Poul Stig i 16 år og har din daglige gang i Frederiksbergbutikken. Nu er du også designer – hvordan er det? Siden jeg begyndte, har jeg i min fritid tegnet briller og hele kollektioner. Det har altid fascineret mig, så det er en kæmpedrøm, der går i opfyldelse. Shoppenettet, man får med, er en sjov gimmick, der minder mig om et, min farmor havde. Det er blevet så populært, at vi nu også sælger det separat. Fortæl om jubilæumskollektionen? Den første Poul Stig-butik åbnede i 1970, og dengang designede Poul Stig selv sin egen brillekollektion. Som en hyldest til det, og for at skabe noget unikt, som man kun kan få hos os, har vi valgt at genoplive vores egen brillekollektion med både optiske briller og solbriller.…