ELLE CHEFREDAKTØREN
DIVERSITET, (over-)forbrug og STØRRELSE 40 Diversiteten har det over en bred kam bedre i den danske modebranche. Det var tydeligt, da den københavnske modeuge endelig kunne løbe fysisk af stablen igen i august. Til tider fik man som beskuer måske lidt fornemmelsen af, at alle havde den samme tjekliste, nærmest en helgardering, men sådan må det uvægerligt være i denne tid, hvor vi alle prøver at råde bod på fortidens snæversynethed. Det samme afslører et stort dansk kvindestudie, som Aller Media (som ELLE er en del af) netop har gennemført for 5. gang, og som blandt andet afspejler, hvilke bekymringer, værdier, statussymboler og holdninger der præger kvinder lige nu. 43 % af de 1.700 adspurgte mener, at modeindustrien er kommet langt med hensyn til at bruge mange forskellige typer af modeller. En type…