HVAD BLIVER SÅ JULEFARVEN I ÅR?
Spørgsmålet falder minimum et par gange hvert år, når kalenderen nærmer sig november, og mine kollegaer og veninder begynder at gøre sig de første tanker om kranse og juledekorationer. Og med et job, hvor der står jul på min blok allerede i august, burde jeg måske nok være kvalificeret til at svare på et så simpelt spørgsmål. Men det er jeg ikke, for julen bekender ikke længere kulør. Når vi alligevel dristes til at omtale rød som julens farve på forsiden af magasinet her, så er det, fordi rød altid er blevet forbundet med jul. Eller i hvert fald siden Coca Cola i 30’erne besluttede sig for at klæde julemanden i deres reklamer i rød fra top til tå. Den røde julefarve er ren reklame for Coca Cola, men den har…