Kald det kærlighed
Det er ikke svært at gætte, hvad dit kærlighedssprog er. Ordene kom fra min ældste datter, som rakte hænderne frem for at tage imod den portion boller i karry, jeg havde lavet og pakket ned til hende og hendes lille familie. I små patentglas ved siden af havde jeg lagt hakkede forårsløg, kokosflager og mangochutney, så alle kunne vælge deres egen topping. Hendes søn på halvandet år smilede stort til mig med sin røde traktor i hånden og en lidt snottet snude – der er nok at se til i småbørnefamilier. Elsker du også at vise din kærlighed og omsorg ved at servere god mad for andre? På side 36 har vi skruet ekstra op for tydeligheden med hjerteformede pizzaer og æg (!), så ingen vil være i tvivl om, at du…