ELLE DECORATION INTRO
Hos de fleste af os løber trangen til fornyelse om kap med lysten til at bevare det, der allerede er. Også hos mig. Selv om jeg hver dag bliver eksponeret for smukt design, er der en del af mig, der ikke vil forandre, som gerne vil renovere, finpudse og justere, men ikke starte helt forfra og skabe nyt. Det kan der selvfølgelig være mange (nostalgiske) grunde til, men den vigtigste er nok, at jeg føler, at mit hjem er et helle, hvor kontinuiteten helst skal vinde over de mere flyvske tendenser. Som Josephine Akvama Hoffmeyer fra File Under Pop siger det senere i dette magasin: Det sted, man har valgt at høre hjemme, må gerne være fundamentalt roligt og ægte, så man virkelig kan læne sig ind i det. Tina Seidenfaden…