LEDER
Høje, paddehattelignende rølliker, hvis stilke vajer let i vinden, smukke alunrod med både grønne, flerfarvede og vinrøde blade, stjerneskærm med en overflod af små sarte blomster i hvid, rosa og mørkerød, og fine asters, som står i flok og sætter farve på sommerhaven. Fælles for dem – ud over deres umanerlige skønhed – er, at de alle tåler omskifteligt vejr. Kraftige regnskyl og dage med hedebølge. Det er nemlig ingen hemmelighed, at vi i fremtiden ser ind i flere tørre somre og våde vintre, som allerede har været en realitet flere år tilbage. Naturen forandrer sig. Så det må den måde, vi dyrker vores haver og altaner på, naturligvis også. De seneste år har flere plantet oliven- og citrustræer i krukker på terrassen og altanen, og i milde vintre tåler de…