LEDER
Selvom vi normalt forbinder efteråret med aftagende, gyldne farver og planter i forfald, og at det meste visner bort og gør sig klar til at modstå vinteren, så er det faktisk også netop nu, at der er – og burde være – allermest haveoptimisme at spore rundt-omkring i haverne og på altanerne. For det er nu, vi kan sætte os ned og kigge på alt det, der har fungeret godt i bedene og krukkerne, og dermed det, vi vil gentage til næste år. Men samtidig ser vi også på de forandringer, der skal ske. Hvilke planter skal flyttes? Hvorhen? Er der andre planter, der er store nok til at blive delt, så haveglæden fordobles? Og er der nogen, du desværre må indse, ikke trives i din have eller på din…