Kram dig selv
Normalt er jeg ikke meget for nytårsforsæt, men i år har jeg faktisk ét: Jeg vil så gerne lære at elske januar. Ligesom en del andre har jeg en tendens til at se årets første måned som ét langt, mørkt antiklimaks, der har lagt sig på tværs mellem julen og lysere tider. Og det er synd. For det første, fordi der er hele 31 dage at være sur på. Og for det andet, fordi januar har en hel del potentiale. “Vi kunne aftale, at januar er den måned, hvor vi er allersødest ved os selv.” Personligt elsker jeg nye begyndelser. Problemet, tror jeg, er, at det ofte bliver tolket som en anledning til, at vi pludselig skal være nye, forbedrede udgaver af os selv. Men hvad hvis vi i stedet brugte det…