Tror du på skæbnen?
Jeg får det altid lidt mærkeligt, når folk omtaler andre menneskers livshistorier som ”skæbnefortællinger”. Fordi ægte levede liv ikke er fiktion – og i øvrigt overgår virkeligheden som bekendt meget ofte fantasien. Men også fordi hovedpersonen i en ”skæbnefortælling” ofte er en, der tværtimod har taget røven på sin skæbne. En, der nægter at lade sin eksistens definere af de givne vilkår og omstændigheder. “På femina hylder vi kvinder, der tør gøre op med det, der er givet” I denne uge kan du møde tre stærke kvinder, der lever op til lige netop det. Og hvis fortællinger er så rørende, modige og til tider helt utrolige, at jeg tog mig selv i at holde vejret, mens jeg læste. Mød Nicoline, der var syv måneder henne, da to politimænd kom og lagde hende…